
Problemet
Der er åbenlyse kulturproblemer i Gribskov kommunen mellem byrådet og administrationen. Arbejdsskadesager, dårlig trivsel hos personalet, utilfredshed med administrationens åbenhed i byrådet er dårligt for den kommunale fremdrift.
Vores holdning
Liberal Alliance Gribskov ønsker at det nye byråd arbejder hårdt på at byrådet og direktionen bliver en samarbejdende og samlende ledelse for kommunen. Det vil kræve vilje og åbenhed både fra byråd og administration.
Hvorfor ser VI samarbejdsklimaet som problematisk?
- En administration som, måske i forsøget på at få politikere til at tage en mere overordnet rolle, ikke fremlægger hvad en politiker måtte finde vigtige informationer kan – berettiget eller uberettiget – blive mistænkt for at skjule ting eller manipulere og derved skabe mistillid fra politikerne.
- Mistillid, detailstyring og indblanding i de mindste detaljer fra politikere i administrationens arbejde kan skabe dårligt arbejdsmiljø, og svære forhold for direktører og administration for at skabe sammenhængende og konsistente løsninger.
- En hård tone fra byråd, øger incitamentet for direktører til ikke at involvere og engagere byrådet i problemstillingerne.
- I den sidste ende er alle tabere, også borgerne.
KRITIK AF OS – OG VORES SVAR
Der er korrekt, at ingen ved alt hvad der foregår. Men der er masser af indikationer på at mange ting ikke er som de bør være i kommunen. Og mange konkrete eksempler på den mistillid der er både internt i byrådet, og mellem byråd og administration, senest eksemplificeret ved fyringen af kommunaldirektøren.